Gobs har markeret sig som en lysende stjerne på den danske musikscene med sine popmelodier og højt niveau af sangskrivning. Hans energi på scenen er uomtvistelig, hvilket han har bevist, når han har leveret folkefester på store scener som Fredagsrock og Roskilde Festival og med et udsolgt KB Hallen. Med albummet ’Mellem Himmel & Jord’ viser Gobs samtidig sin alsidighed og evne til at kreere hit på hit.
KESI har cementeret sin plads som en af Danmarks mest fremtrædende solister. Gennem karrieren har han leveret hit på hit, fra ’Søvnløs’ til ’Blå Himmel’, og han fortsætter med at imponere. KESIs charme og evne til at levere catchyness skinner igennem på hans nyeste konceptalbum ’FOMO 88.8 FM’, der samler hele 15 gæsteartister på en særdeles hitspækket radiokanal.
Lamin har det forgangne år markeret sig som en uomgængelig magtfaktor på den danske musikscene. Hans album ’SkyLL’, der er resultatet af to års intensivt arbejde, viser rapperens dybfølte engagement i hiphoppen. Med åbningen af Orange Scene på Roskilde Festival, udsolgte shows og senest modtagelsen af P3 hovedprisen, har Lamin slået solide rødder på både hitlister og landets største scener.
Medina har gjort et imponerende comeback i år og beviser endnu engang sin status som en af Danmarks mest ikoniske kunstnere. Med sine aktuelle udgivelser rammer Medina plet hos både nye og gamle fans, og med magiske liveoptrædener, bekræfter Medina sin status som en legacy artist med en arv, der også påvirker nye generationer af musikere og lyttere.
Pil har det forgangne år etableret sig som en vedblivende stjerne på den danske musikscene. Hendes tekster og melodier får hele Danmark til at synge med igen og igen, og når de poppede klubhits fremføres live bindes de sammen af lige præcis den nerve og intimitet, som gør Pil til den kunstner og historiefortæller, hun er.